Landslægen på Færøerne er sygemeldt

Del sidens indhold med andre

6. april 2020

Landslægen på Færøerne, Lars Fodgaard Møller, er sygemeldt fra mandag 6. april. Styrelsen for Patientsikkerhed varetager fortsat landslægefunktionen på Færøerne.

Landslægen på Færøerne, Lars Fodgaard Møller, er sygemeldt fra mandag 6. april. Styrelsen for Patientsikkerhed varetager fortsat landslægefunktionen på Færøerne, herunder presserende opgaver relateret til COVID-19-pandemien.

"Styrelsen for Patientsikkerhed vil sikre, at varetagelsen af landslægeopgaven på Færøerne fortsætter uændret. Det gør vi ved at trække på dygtige fagpersoner andre steder i vores organisation," siger Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er ikke tale om COVID-19-relateret sygdom.